Nye nationale anbefalinger skal sikre fælles datamodel i fjernvarmen

Danmarks fjernvarmesektor står foran et digitalt gennembrud. De nationale anbefalinger fra Forsyningsdigitaliseringsprogrammet skal sikre, at data om fjernvarme kan deles på en fælles og standardiseret måde. Grundlaget er lagt gennem innovationsprojektet HeatSync, som har udviklet både en fælles datamodel og platformen varmeoverblik.dk.
“I HeatSync projektet har vi sammen med forsyningsselskaber og teknologipartnere skabt en fælles forståelse af, hvad data er, og hvordan det kan anvendes på tværs af sektoren. Vi er stolte af, at det arbejde nu er blevet til konkrete anbefalinger om en mere ensartet og effektiv brug af varmedata,” siger Søren Skov Jakobsen, CEO i Center Denmark.
Den nye platform gør det muligt for forsyningsselskaber at dele data med virksomheder og tredjepartsaktører på en sikker og struktureret måde. Hos Billund Varmeværk ser man store perspektiver i de nye digitale muligheder: “Data er motoren i alt hvad vi gør i dagligdagen, og det samme gør sig i stigende grad gældende for vores kunder... Et øget fokus på digitale værktøjer vil hjælpe både vores egen drift og vores kunders bæredygtighedsarbejde,” siger direktør Jens Enevoldsen.
Platformen varmeoverblik.dk er allerede i drift hos flere selskaber, og ambitionen er, at hele landet på sigt kan tilgå sine fjernvarmedata her.

Gruppen bag innovationsprojektet HeatSync.
Faktaboks:
- Projekt: HeatSync (2024–2026)
- Ledelse: Center Denmark
- Formål: Fælles datamodel for deling af fjernvarmedata
- Platform: varmeoverblik.dk
- Støtte: EUDP – Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
- Partnere: Billund Varmeværk, TREFOR, Silkeborg Forsyning, Hvide Sande Fjernvarme, Albertslund Forsyning, m.fl.
- Resultater:
- Fælles datamodel for fjernvarme
- Demonstration af databroker-løsning
- Tre kommercielle use cases
- Beregning af CO₂- og effektivitetsgevinster
- Anbefalinger: National standard for datadeling og mulig lovhjemmel, hvis frivillig implementering udebliver






Accepter kun nødvendige cookies